Teknisk support

Her finder du det store opslagsværk over de mange forskellige termer og indstillinger.
Hvis du ikke finder det du har brug for her, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.
Du finder ofte stillede spørgsmål i bunden af siden.

Indstilling & Udstyr

Digitale signaler
Langt de fleste signaler vi i dag benytter er digitale. Herved kan vi opnå stor billedkvalitet, høj internethastighed og interaktivitet, hvor vi bla. kan bestille film, starte et TV-program forfra, se programoversigt mv. På samme kabel kan vi modtage TV/radio, telefoni, bredbånd mv. De fleste af os ser det som en selvfølge, og det er egentlig ikke nødvendig at tænke mere over det.

 

Fra tid til anden giver det dog også udfordringer, f.eks. når der skal benyttes flere TV i husstanden. Det stiller nogle andre krav til det udstyr der anvendes, og der kan blive behov for, at tilkøbe TV-bokse eller CAM-moduler for hvert TV. Det er et forhold der er nogenlunde ens blandt de fleste udbydere.

I FAQ nedenfor- har vi forsøgt at samle de kendte udfordringer man støder på. Der vil komme flere til med tiden.

Kabler, stik mv.

I dag er næsten alt digitalt, men hvad betyder det for vores signaler ind I huset? Uden at gå for meget ned i detaljen, betyder det, at man som aftager af signalerne, skal være påpasselig med kvaliteten af det materiel man anvender i sit system. I antenneforeningen skal vi derfor benytte kabler, stik elektronik der er i en god kvalitet og gerne godkendt af Stofa.

 

 

Hvis du f.eks. oplever et TV billede der fryser eller hakker, vil vi næsten altid, og først spørge ind til kvaliteten af stik og kabler. De gamle stik med plastikkappe volde ofte problemer- og fejlene kan være svære at lokalisere. Skift gerne til en stiktype der er kapslet helt ind i metal. Princippet med metal om alt, gælder hele vejen fra TV-skabet i skel ind til dit udstyr i hjemmet. Alternativt et godkendt kabel på påsvejsede stik fra fabrikanten.

Et godkendt antennekabel med påsvejsede stik kunne se sådan ud: Stofa kabel

 

Analoge signaler
Tiden hvor vi kunne sætte et par antenner på taget og modtage Radio og TV er ved at være forbi. De analoge signaler slukkes inden længe, hvor mange analoge signaler allerede er slukket.

 

Er dit TV mere end 10 år gammelt vil du med sandsynlighed ikke kunne få det til at virke direkte, da et sådan et TV stadig er meget analogt, og dermed ikke i så høj grad forberedt til de digitale signaler. Men inden du smider det gamle TV ud og køber nyt, kunne du overveje en TV- boks der omsætter fra de digitale til de analoge signaler som TV’et kender. Herved kan du forlænge levetiden. Afhængigt af TV-boksens kvalitet og muligheder, ligger de prismæssigt fra ca. 400 kr. til 1500 kr.

Hvis du har et ændre TV uden dekoder

Her kan du bruge en TV boks, der omsætter de analoge signaler til digitale. 

TV-bokse findes i mange modeller, her vil vi beskæftige os med 2 typer.

 

Den ene er den type der omtales ovenfor. Dvs en simpel boks,  hvor der er behov for at omsætte de digitale signaler til en signaltype et ældre TV forstår.

Den anden type kan i princippet det samme, men tilbyder funktionalitet herudover. Boksen leveres af Stofa og kobles til din kundeprofil. Den giver dig mulighed for at optage, starte de fleste programmer forfra for programmer der er indtil 7 dage gamle.
Boksen skal kobles til Stofa modemet enten via WIFI eller med et kabel direkte til din router. Herudover skal antennekablet kobles på. TV’et kobles på via et HDMI- kabel. Boksens fjernbetjening kan benyttes til boksen og de fleste TV på markedet.

Den tredje løsning – et såkaldt CAM-modul til dit TV. Det kræver dog dit TV er forberedt til det. Løsningen vil give mulighed for tilkøb af enkelt kanaler til din grundpakke.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål & svar

 

SE også lignende på Stofa’ hjemmeside her

 

 

Spørgsmål

Svar

Jeg ønsker at se grundpakken digitalt, hvad gør jeg?

Grundpakken udsendes ukodet digital og kan ses med en DVB-C mpeg-4 tuner.

Skal man have en speciel telefon til ip telefoni?

Nej, du kan bruge den gamle.

Jeg slukker for mit modem om natten, herefter har jeg svært ved at komme på internettet igen. Hvad gør jeg?

Du bør overveje om det er besværet vær at slukke for modemmet.

Hvordan indstiller jeg mit tv til at modtage digital tv

Indstilling af Digitalt ukrypteret signal på tv med DVB-C tuner
Vi yder ikke support på TV med indbygget DVB-C tuner, her må vi henvise til brugsvejledning eller Tv-forhandler.
Nogle TV har brug for oplysninger om Frekvens, symbolrate og netværks ID. Disse er som følger:
Frekvens: 346Mhz
Symbolrate: 6900
Netværks ID: 0

 

 

 

 

Hvad er det Østbirk antenneforening leverer? – og hvad er det Stofa leverer? Hvorfor skal jeg betale til både antenneforeningen og Stofa?

Østbirk antenneforening er den forening der ejer netværket – dvs. kabler og forstærkere rundt i byen  helt ud til dig. For at drive dette netværk, anvender vi en del af beløbet fra grundpakken til driften.

Østbirk Antenneforening har en samarbejdsaftale med Stofa, hvor Stofa på vores net kan levere TV-programme i pakker eller enkeltvis,  bredbånd og telefoni

Dvs. at det du skal betale til Østbirk  Antenneforening, er en eventuel installation, samt grundpakken der inkludere det årlige medlemskab. Stofa leverer stort set alt andet.

Når vi gør det på den måde, har vi igennem en årrække kunne sikre gode priser, der er væsentlig under det niveau der findes andre steder – f.eks. Horsens.

Desværre er konsekvensen, at noget skal du bestille hos os – og andet hos Stofa, men husk at det alt i alt er billigere.

·         Du skal altid være medlem af foreningen for at kunne benytte vores net. (OBS ved bredbånd only skal du stadig være medlem. Lige nu afregnes dit medlemskabet af ØAF  dog gennem Stofa)

·         Installation og grundpakken afregner du direkte til ØAF

·         Ekstra kanaler, telefoni og bredbånd afregner du direkte med Stofa

 

Jeg vil gerne have Stofa TV, men kun de danske programmer.

Hvis du ikke har haft signal fra Østbirk Antenneforening før, og du måske ikke har et kabel ind i huset, skal det laves først. Den installation koster 1.900 kr – hvor du selv skal grave kablet (max. 40 meter er  inkluderet) ned på egen grund. Denne installation giver dig et multimedie stik i huset.

Hvis du allerede har kablet koster det 500 kr at blive tilsluttet.

Når du kun er interesseret i få programmer, vil vi foreslå foreningens grundpakke. Grundpakken koster 1.900 kr pr. år. Se hvilke programmer grundpakken indeholder her: http://dollerups.dk/muligheder/#television

Husk:

·         at du i denne løsning samtidig får bredbånd (internet) med på laveste hastighed som pt. er 4Mbps download og 1 Mbps upload. Hvis du vil have bredbånd som trådløs, skal dette tilkøbes fra Stofa

·         og du via en boks fra Stofa – kan tilkøbe programmer enkeltvis, en måned ad gangen, oven på grundpakken.

Det vil sige:

·         Er du ikke medlem og har ingen kabel, koster det 1.950 kr. som engangsudgift + 1.900 kr pr. år

·         Er du ikke medlem, men har en installation, koster det 500 kr. som engangsudgift + 1.900 kr pr. år

·         Ekstra kanaler, telefoni og mere fart på bredbånd får du direkte fra Stofa


 

 

Jeg har allerede TV og bredbånd fra jer, men vil gerne have en bedre hastighed på bredbånd, hvad gør jeg ?

 

Større hastighed på bredbånd får du ved at kontakte Stofa – eller du kan gå via https://minesider.stofa.dk/

Her kan du selv bestille det.

Du fik login da du tilmeldte dig. Hvis disse informationer er glemt – kontakt da Stofa

Husk at bredbåndkvalitet også afhænger af din egen installation, dvs. kabler og router, placering mv.

 

Jeg har kun brug for bredbånd – kan Østbirk Antenneforening det ?

 

Ja – det kan vi godt. Det hedder bredbånd only. Det kræver at du bliver medlem af foreningen på en særordning.

Østbirk antenneforening kan kontaktes på: 20 66 46 61 i tidsrummet 16:00 til 21:00 eller mail@dollerups.dk

 

Jeg har kun brug for ét ekstra program ud over det der er i foreningens grundpakke- kan jeg det?

Ja det kan du. Det kræver dog, at du har en TV- boks der forbindes til TV’et via et kabel ( typisk HDMI). Boksen skal også tilsluttes dit netværk, helst med et kabel direkte, men det kan også lade sig gøre trådløst.

Denne boks bliver kodet til dig af Stofa – herefter kan du via  https://minesider.stofa.dk/ vælge den eller de ekstra programmer du vil se. Skal du se din købte programmer på ekstra TV- kræver det et CAM- kort, eller en ekstra boks.

Løsningen hedder Stofa MitTV

Østbirk antenneforening kan kontaktes på: 20 66 46 61 i tidsrummet 16:00 til 21:00 eller mail@dollerups.dk

 

Jeg vil gerne kunne sætte et program på pause og eventuelt starte det senere, kan det lade sig gøre?

Ja det kan du. Det kræver dog, at du har en TV- boks der forbindes til TV’et via et kabel ( typisk HDMI). Boksen skal også tilsluttes dit netværk, helst med et kabel direkte, men det kan også lade sig gøre trådløst.

Du får masser af gode fordele med den løsning. Leje af film, adgang til DR-arkiv, start forfra i op til 48 timer

 

 

 

 

 

 

 

Foreningens officielle adresse:

Østbirk Antenneforening
v/Søren Veis
Ewaldsvej 1
8752 Østbirk

Kontakt antenneforeningen

Mellem 16.00 – 21.00 på
Tlf. 20 664 661 eller Email: mail@dollerups.dk

Teknisk support Stofa

Alle dage 8.00 – 22.00
Tlf. 88303020

Åbningstider for kundeservice Stofa

Alle hverdage 8.00 – 19.00
Tlf. 88303030
Mail: info@stofa.dk

CVR-nr: 18 10 35 40

Bank : Sparekassen Kronjylland

Konto: 6128 9040229482

Telefon nr., Kassere: 7578 1463

(mellem 18:00 – 19:00 hverdage)